Spænd sikkerhedsbæltet: Trump får et kontant svar på sine trusler og angreb fra en bjergtop i Schweiz

Donald Trumps indsættelsestale mandag er bare forretten. Den 47. amerikanske præsident har selv med sine signaler op til sin indsættelse gjort alt, hvad han kunne, for at gøre bygen af 100 varslede præsidentielle dekreter til hovedretten af den fredelige overdragelse af magten i USA. Det har måske sin egen enkle logik. Dels er det klart, at Donald Trumps komparative fordel ikke er hans evne til at holde velkomponerede taler, som vil få udfordret nogle af de største indsættelsestaler gennem historien som dem fra eksempelvis Franklin. D. Roosevelt i 1933, John F. Kennedy i 1961 eller Ronald Reagan i 1981. Dels har Trump skåret det ud i pap, at det for ham i 2025 handler om med det samme at søsætte sit politiske program med størst mulig styrke og magt. Man har travlt, når man, som Trump udtalte på et rally søndag, vil fikse samtlige kriser, der plager det amerikanske samfund – »fix every single crisis facing our country«. Det er så ambitiøst, at det rummer kimen til en mørk skuffelse for de amerikanske vælgere. Det er imidlertid en gammel indsigt i al politik, at hvis man som regering vil nå at se resultaterne af sin politik, skal man i gang, mens man stadig har fordelen af at have fået et klart mandat – og før den politiske hverdag har meldt sig. Om kun to år skal Trump første gang forsvare sin beslutninger ved et midtvejsvalg. Alle vil naturligvis høre eller læse Trumps indsættelsestale, men samtidig sidde utålmodigt og nervøst for at afvente, hvad Trumps 100 præsidentielle dekreter gemmer på. Det er naturligvis interessant, at Trump formentlig benåder de mennesker, som er dømt for stormen på kongressen, eller at han vil frigive nye papirer om Kennedy-mordet. Det er mest symbolske handlinger. De helt afgørende signaler for verden bliver naturligvis spørgsmålet om handelspolitikken, straftold, Grønland, Parisaftalen, klima og hans udenrigs- og sikkerhedspolitiske linje i forhold til ikke mindst Ukraine, NATO og Kina. Intet konkret er endnu sluppet ud om de spørgsmål. Vi har desværre endnu ikke gået så meget op i reaktionerne på Trumps politik, men de vil melde sig med styrke øjeblikkeligt. Nu kommer reaktionerne på Trumps politik Der bliver ikke megen tid til eftertanke og refleksion i forhold til Trumps politik, for i morgen starter for alvor det verdensøkonomiske topmøde i Davos. Det er svært at rose timingen af World Economic Forum, for mødet holdes altid på samme tidspunkt i det schweiziske skisportssted Davos. Timingen af mødet er opsigtsvækkende i forhold til det forventede indhold af Trumps politik. Davos er mange ting, men det er et sted, som hvert år har en enestående evne til at indfange nogle af de væsentligste globale tendenser og retningen i den globale økonomi; det er det, topmødet kan. Sådan er det, når man samler magtfulde stats- og regeringschefer, topchefer, bestyrelsesformænd, videnskabsfolk, kunstnere, topbureakrater, tænkere og organisationer fra hele kloden. Det er udelukket, at Trump ikke gør alvor af sin toldtrussel i både sin indsættelsestale og sine dekreter. Han vil ovenikøbet selv give dem flere ord med på vejen, når han som nyindsat præsident torsdag eftermiddag skal tale til Davos-topmødet via videolink. Et scoop for folkene bag World Economic Forum, herunder grundlæggeren Klaus Schwab. Allerede tirsdag formiddag kan der lyde et klart svar på Trumps toldtrusler, for her taler ifølge topmødets program EUs kommissionsformand Ursula von der Leyen, som har defineret sit eget ambitiøse program for EU. EU har enekompetencen i handelspolitikken, så det ligner ansvarsforflygtigelse, hvis ikke von der Leyen klart slår fast, hvordan EU har tænkt sig på reagere på Trumps straftold, herunder hvis der lægges målrettet told på danske varer i krisen om Grønland. I von der Leyens anden debat om energiomstilling på topmødet er formanden for Novo Nordisk Fonden, Lars Rebien Sørensen, for resten en af paneldeltagerne. Trumps toldtrusler og USAs kritik af Verdenshandelsorganisationen, WTO, er på programmet senere tirsdag, hvor WTOs generalsekretær, Ngozi Okonjo-Iweala, og EUs økonomikommissær Valdis Dombrovkis deltager i en debat om netop toldsatser. EUs handelskommissær, Maros Sefcovic, deltager i en debat om Europas økonomiske magt. Det kan også blive dramatisk. Scholz og Merz er på programmet Og hvis man savner svar på eventuelle handelspolitiske trusler fra USA, kan man også bare afvente talen fra Tyslands kansler Scholz og hans konservative udfordrer, Friedrich Merz, fra CDU, som også begge er på programmet tirsdag. Det er således næsten udelukket, at der ikke kommer et magtfuld svar på Trumps toldtrusler og øvrige politik fra Davos. Måske også fra Kina, som har sendt deres vicepremierminister og nummer seks i politbureauet Ding Xuexiang til at tale i Davos. Donald Trump har efter sin valgsejr nedtonet sine løfter om, at han ville stoppe krigen i Ukraine inden for 24 timer. Både den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, og NATOs generalsekretær deltager på Davos-topmødet, hvor Zelenskyj taler tirsdag. I virkeligheden er spillet om Grønland og Trumps erklærede interesse i at kontrollere Grønland et så opsigtsvækkende emne, at arrangørerne af topmødet må ærgre sig over, at den debat rejste sig så sent, at man ikke kunne nå at lave en session på topmødet, herunder også en session om anvendelsen af handelspolitikken som et instrument i en konflikt mellem to allierede og venligsindede lande. I sin årlige rapport om globale risici, som World Economic Forum har udgivet op til årsmødet, vurderer 900 globale eksperter, at væbnet konflikt mellem stater er den største globale risiko lige nu. Både en reference til krigen i Ukraine og til Kinas trusler mod Taiwan og i virkeligheden også Trumps trusler om at bruge militæret i forhold til Grønland. Bagefter følger ekstremt vejr, geoøkonomiske konflikter samt endelig misinformation. Man skal ikke bruge rapporten som en prognose for 2025, men den afspejler en række af de store globale brudflader. Der skal ikke meget til, at de vokser sig større de kommende dage. Her er de danske stjerner i Davos På første parket til årets verdensøkonomiske topmøde, som kan være startskuddet til et hårdt opgør om ikke mindst handelspolitikken mellem USA og EU, sidder en række danske mødedeltagere. De fineste er dem, som ovenikøbet får lov at komme på scenen i den lange række af debatter. Ud over Lars Rebien Sørensen skal topchefen i Novonesis, Ester Baiget, tirsdag deltage i en debat om Europas kamp for at revitalisere sig selv gennem en ny industripolitik. Den tidligere formand for Ørsted, Thomas Thune Andersen, som i dag er formand for energiselskabet Cadeler og Lloyds Register skal deltage i debat om søfartens økonomi. Carlsbergs topchef, Jacob Aarup-Andersen, skal meget passende deltage i en debat om at håndtere økonomiske chok i vækstøkonomier. I Aarups panel sidder også topchefen for World Economic Forum, Børge Brende, som er Norges tidligere udenrigsminister, samt Saudi-Arabiens finansminister Mohammed Al-Jadaan. Topchefen i A.P. Møller - Mærsk, Vincent Clerc, skal forsøge at afmystificere industripolitikken, hvor han sidder i panelet med den økonomiske kommentator fra Financial Times, Martin Wolf, der efterhånden i egen ret er en slags superstjerne på topmødet. Camilla Sylvest, som er koncerndirektør i Novo Nordisk, skal debattere, hvordan man gentænker kampen mod fedme. Topchefen for Novo Nordisk Fonden, Mads Krogsgaard Thomsen, er på scenen i en debat om resistente bakterier. Den danske topchef for Greenpeace International Mads Christensen skal deltage i en stor debat om natur og klima sammen med blandt andet præsidenten for Singapore. Den højest placerede dansker i World Economic Forum er Jim Hagemann Snabe, som er formand for tyske Siemens og tidligere formand for A.P. Møller - Mærsk samt den konkurstruede batterigigant Northvolt. Snabe sidder i bestyrelsen for World Economic Forum, men deltager i år ikke i nogen debatter. Der foregår i øvrigt masser ved siden af det officielle program, så Snabe har rigeligt at se til alligevel. Thomas Bernt Henriksen er Berlingskes erhvervskommentator https://www.berlingske.dk/kommentar/spaend-sikkerhedsbaeltet-trump-faar-et-kontant-svar-paa-sine-trusler-og